Sådan får du en dejlig påskefrokost – uanset maden.

Glæder du dig til påskefrokosten eller stresser du helt vildt?
Hvis du stresser så tænk lige over hvorfor du har sagt ja.
Er det pligt, tradition eller frygt for at blive udelukket, fordømt, eller skuffe dine nærmeste. Skal du bevise noget overfor nogen eller glæder du dig bare helt vildt til at være sammen med din familie eller venner?

Uanset hvad det er, så har jeg en god øvelse til dig lige her.
Det er hvid magi.
Det er en kærlig 10-trins raket, som vil gøre dagen endnu bedre end du muligt kan forestille dig lige nu.
Husk at det vigtigste er at være sammen og have det hyggeligt, og det afhænger jo af hvordan du har det indeni imens.
Det handler om energi.
Din energi inde i dig.
Den energi som stråler ud fra dig.

I et kursus i mirakler står der at alle sind er forbundet, at folk kan mærke hvad du tænker om dem, og det har jeg også selv erfaret, og det har du sikkert også.
Du ved, vi er energi-væsener og vi reagerer automatisk på andre menneskers energi
(- hvis vi altså ikke er bevidste om det og det er én af de ting vi skal lære i vores liv, at opdage det og ændre energien bevidst, men mere om det en anden gang)
og det betyder jo også at andre mennesker reagerer på din energi.

Så her er hvad du skal gøre:
Dagen før, eller morgenen før dine gæster kommer eller inden du selv tager til påskefrokost – (eller en hvilken som helst anden fest eller komsammen) –
lav denne øvelse:

  1. Start med at harmonisere din energi ved at banke dig selv let på håndkanten imens du siger 3 gange:
  2. Jeg er ønsket, jeg er elsket, jeg er god nok
  3. Bank under næsen og sig det igen 3 gange.
  4. Jeg er ønsket, jeg er elsket, jeg er god nok
  5. Læg derefter venstre hånd på brystbenet og højre hånd ovenover og tag 3 dybe vejrtrækninger.
  6. Tag så hver person, som du skal være sammen med, ind i din bevidsthed og ind i hjertet.
  7. Se personen for dig og sig til hver enkelt:
  8. Du er ønsket, du er elsket, du er god nok, sig det 3 gange til hver.
  9. Se dig selv være glad og afslappet i selvskabet.
  10. Glæd dig, det bliver sjovt.

Lav øvelsen – den virker.

Så hvad handler påsken om for dig?
Hvis det er pligt, præstation, ensomhed, sorg, stress, frustration, ufred, bekymring, skuffelse og
Er det et tilbagevendende tema i dit liv når du er sammen med din familie – så gør noget ved det.
Din krop og dine celler har ikke godt af det. Din livskvalitet bliver forringet og dit helbred bliver slidt.
Det er ikke en dyd at være bange, ked af det, ensom, stresset eller overperfektionistisk.
Så snart du er det, så sker der også noget andet, så er du nemlig ikke ligeværdig med de mennesker du skal være sammen med, og så vil du altid føle dig udenfor eller forkert.

Jeg kan lære dig at behandle dig selv for alt det der.
Du lærer teknikken på 2 dage, så har du altid hjælpen lige ved hånden og kan arbejde videre med det når du vil.
Du kan blive din egen healer, din egen terapeut, din egen guru.
Se mere om kurset her og kom med og lær en masse andre triks, der vil hjælpe dig i hverdagen.

Jeg ønsker dig fred i sindet, ro i kroppen og masser af kærlighed i din hverdag.
Regine

P.S. Og hvis du simpelthen ikke har lyst, så meld afbud.
Det er dit valg og dit liv, men lav øvelsen først. Den virker.
P.P.S. og til dig der ikke skal være sammen med nogen i påsken, vil jeg anbefale at lave denne øvelse overfor dem du gerne ville have været sammen med og se hvad der så kommer til at ske.