Vil du være med på taknemmelighedstirsdag?

Stil ind på en anden kanal og få mere af det du ønsker dig.
Taknemmelighed, tilgivelse, loven om tiltrækning, mere selvværd, det er win, win, win,win.

Vil du have en udfordring?
Hvis nu at det er en udfordring som du får det bedre af?

Jeg har nemlig givet mig selv en udfordring og jeg vil gerne have nogle med.

Dig – hvis du tør!
Bare rolig.
Det handler om taknemmelighed og loven om tiltrækning.

Loven om tiltrækning, er én af de 7 universelle love.
Den siger at, alt hvad vi giver vores opmærksomhed og energi til, det får vi mere af.
Uanset om det er negativt eller positivt fokus.

Det betyder at enhver tanke er en bøn.
Nej. Der findes ikke neutrale tanker.
Hver gang du tænker en tanke, så sker der en kemisk reaktion i din krop.
Det er en særlig energifrekvens der bliver sendt ud fra dig, afhængig af hvad du tænker og føler og mener om den tanke.

Og det er den energi du tiltrækker med.
Du har sikkert set filmen eller læst bogen ”The Secret” eller ”The Magic” – ja, der er masser af bøger om emnet.
Jeg har også selv afholdt kurser i Loven om tiltrækning igennem flere år – for år tilbage.
Men vi glemmer det igen. At være taknemmelige for det vi har.

Vi er så gode til at finde noget at brokke os over.
Det er let nok, men det giver tung energi i kroppen, du spreder dårlige vibes og du kan ikke rigtig bruge det til noget.
Det kan nogen gange være mere vanskeligt at finde noget at være taknemmelig for.
Nej, at brokke sig er ikke det samme som at sige fra.

Betyder det at du aldrig mere må tænke negativt?
Nej selvfølgelig ikke – det er umuligt. Det kan simpelthen ikke undgås.
Vores ego er alt for stærkt der.
Men vi kan øve os – sammen – i at fokusere mere på det positive.
Så nu har jeg altså givet mig selv en udfordring, og taget det commitment,
også fordi:

Taknemmelighed og tilgivelse hænger sammen.

  • Det er meget lettere at tilgive hvis vi kan være taknemmelige
  • Det er meget lettere at være taknemmelig hvis vi kan tilgive.
  • Det er win win og yderligere.
  • Hver gang du er taknemmelig – eller tilgiver – så styrker du dit selvværd.
  • Det er win, win, win.
  • Og alt det du er taknemmelig for – det får du mere af.
  • Det er win, win, win, win.

Hvad siger du? Du har intet at miste. Alt at vinde.
Hver uge, fra nu af og indtil 1. maj næste år, vil jeg finde en ting at være taknemmelig for, og så dele det på Facebook.

Det er en ændring i tankemønsterret – i fokus-kanalen – og det kan godt tage sin tid og derfor skal det også vare et helt år. Hvis du vil være med, skal du bare kommentere i mit opslag, hvad det er DU er taknemmelig for – i det øjeblik.

Det behøver ikke at være noget der tager lang tid.

Jeg håber du vil være med på min Taknemmeligheds-tirsdags-udfordring.

  • Og sprede nogle gode vibes, både inde i dig selv og ud i verden.
  • Når vi gør det sammen så er det også lettere at holde fokus.
  • Vi bliver lidt tvunget til at huske på at være taknemmelige.
  • Vi gør noget godt for os selv.
  • Vi øver os på at stille ind på en anden kanal.
  • Vi bliver bedre til at tiltrække det vi gerne vil have mere af.
  • Hvem ved? Til næste år ved denne tid, ser vores situation måske helt anderledes ud

Jo vi kan altid finde noget – hvis vi vil.
Bare en lille ting. Selvom du sidder i lort til halsen, er syg, uden venner eller familie eller penge eller dyr, så kan du være taknemmelig for dine blå øjne eller at du kan gå på dine ben, eller du kan spise dig mæt, høre fuglesang, har tag over hovedet, se tv, læse denne mail – man kan altid finde noget – det behøver ikke at være kæmpestort.

Det er også det det her går ud på – også – at være taknemmelig for de små ting.
Det kan være noget du gerne vil have mere af – eller ikke mindre af – så vær taknemmelig for det lidt du har og se om du ikke får mere af det.

Ja nogle dage kan det være svært at finde noget, men så kan du få inspiration af de andre på siden.

Det er hver tirsdag kl. 10.10 jeg poster her:  

Husk at tjekke ind så du lige bliver opdateret.
Den første er der allerede.

Din taknemmelighed er lige så vigtig som vores.
Del den med os andre.
Kom og vær med.
Lad os ændre vores energi, tiltrække mere at det vi ønsker os, og sprede nogle gode vibes.

Jeg ønsker dig fred i sindet, ro i kroppen og masser af kærlighed i hverdagen.

Regine.

P.S. nej det koster selvfølgelig ikke noget. Kun 3-5 minutter af din tid, hvor du måske alligevel på Facebook.

P.P.S. Du har hele ugen til det. Jeg poster bare mit hver tirsdag kl 10.10 – det er mit commitment.

P.P.P.S. Husk! Du kan risikere at få meget mere af det du ønsker dig.