Terapi og Behandling

– Nicolai Gunge

Det er muligt!

  • at slippe angst, sorg, traumer og frygt – og blive glad for dit liv igen!
  • at slippe de gamle mønstre som ikke tjener dig længere!
  • at lære at elske og acceptere dig selv og føle dig tryg i verden.
  • at leve i harmoni med din omverden, uden at gå på kompromis med dine egne værdier.

Alle dine oplevelser og tanker bliver lagret i underbevidstheden og påvirker din virkelighed og dit selvværd. Positivt eller negativt.

Psykiske og fysiske symptomer og problemer, som opstår igen og igen, er højst sandsynligt baseret på gamle traumer eller en negativ fødsels-tanke, som påvirker dig ubevidst og hele tiden.

Du kan hjælpes af med dine symptomer og årsagen til dem, for det er ikke din skyld og det er ikke den du i virkeligheden er.

Der findes redskaber, som giver dig mulighed for at slippe angst, sorg, traumer, mønstre, stress og frygt, på en let, harmonisk og kærlig måde.

Det er muligt at blive glad for dit liv igen og slippe det der holder dig nede eller dræner din energi.

Terapi og personlig udvikling behøver ikke at være hårdt og langvarigt for at virke.
5 behandlinger er ofte rigeligt til at formindske dit problem – måske endda eliminere det.

I kraft af min mangeårige erfaring med forskellige terapeutiske redskaber, går du dybt i din healingsproces på en let, nydelsesfuld og kærlig måde.

Jeg arbejder primært med Havening, Visualisering, Åben dialog, TFTEFT, Matrix Reimprinting, Breathwork og Tilgivelse, som alle er værktøjer der er i harmoni med kroppens naturlige helbredelsesmetoder.

Du behøver ikke at vælge hvilken behandlingsform der vil være bedst for dig og dit problem.
Jeg er ekspert i alle terapiformerne og ved hvad der er bedst i den enkelte situation.

Herunder kan du læse mere om de forskellige metoder.

Vil du vide mere så kontakt mig endelig.
på tlf.: 20 70 11 85
Regine Bidstrup
Kærgårdsvej 23
2650 Hvidovre

*Behandlingen kan variere fra person til person.

Havening Techniques ®.

Havening er genialt til eliminering af angst og traumer.

Havening er baseret på vores naturlige og instinktive healingsmekanismer.
Denne metode, som er opdaget og videreudviklet af Dr. Ron Ruden, samarbejder med hjernen og kroppens egen iboende selvhelbredelseskemi og derfor er den permanent og uden bivirkninger.
Det er en ur-gammel og dog helt ny, virkelig kærlig, virkelig blid og utrolig effektiv psyko-sanse–energiterapi, som er ved at blive anerkendt over hele verden og det er der en rigtig god grund til.

Vores angst og traumer bliver styret af vores krop-hjerne. (Reptilhjernen – Amygdala)
Vores krop-hjernes ultimative formål er at sørge for: overlevelse frem for alt. 
Derfor, når vi oplever noget som vi opfatter som farligt eller livstruende, så vil oplevelsen, sammen med alle de andre sanseindtryk der er i det øjeblik, permanent blive indkodet og lagret i krops-hjernen – i Amygdala – for at beskytte os fra at opleve en lignende situation igen.

Amygdala er altid vågen.
Konstant på udkik efter noget som kunne være farligt for vores overlevelse.
Så næste gang der er en lignende lugt, syn, lyd eller smag, vil den opfatte det som om en lignende situation sker igen – selvom vi måske godt ved at det ikke er farligt – og Amygdala vil tænde for vores kæmp, flygt eller frys reaktion på et millisekund, for at gøre os klar til handling og dermed give os den bedste chance for at overleve.
Fordi Amygdala har kontrollen over kroppen kan vi ikke bare tænke ubehaget væk, men vi kan fjerne forbindelsen mellem traumet i hjernen og reaktionen i kroppen – og det er det vi gør med Havening.

Sådan virker det – kort fortalt:
Den form for berøring vi bruger i Havening skaber deltabølger i hjernen og de deltabølger skaber en kemisk reaktion.

Den kemi sletter den ubehagelige kamp, flugt forbindelse mellem krop og sind, mellem traumet og ubehaget i kroppen. Let, hurtigt, blidt og vedvarende.
Derfor er Havening genialt til eliminering af alle former for angst og traumer.

Som resultat får du åbnet op for din iboende tryghed, kærlighed og kreativitet, måske på en måde som du aldrig har oplevet før.
Havening kan bruges i alle sammenhænge, uanset om det er invaliderende angst, panikangst, PTSD, dybe traumer eller personlig udvikling du leder efter, så er dette det bedste redskab jeg er stødt på i mine 23 år som terapeut.

Ordet Havening kommer fra begrebet Haven – altså havn – at komme i sikker havn.

Efter en session med Havening vil du føle dig rolig, fredfuld, let og en følelse af at være kommet hjem og i sikker havn.

Havening er opfundet at tvillingerne Ronald og Steven Ruden.

Regine Bidstrup is certified practitioner of Havening Techniques. 
Havening Techniques is a registered trade mark of Ronald Ruden, 15 East 91st Street, New York www.havening.org

*Behandlingen kan variere fra person til person

 

 

 

Regine om traume sekvensen

Tankefelt Terapi

Tankefelt Terapi er en kombination af samtale, kinesiologiske principper og akupressur.
Tankefelt Terapi er en ret ny og effektiv terapiform. Terapien gør det let at finde årsagen til dit problem, og derfor er effekten livslang. Behandling af selve årsagen er bedre end medicinering og symptombehandling, som ikke fjerner selve årsagen til problemet. Læs mere

Tankefelt Terapi fjerner som regel alle typer af fobier meget hurtigt og effektivt. Tiden kan normalt variere fra få minutter til få timer.

Baseret på kroppens energibaner
Tankefelt Terapi er en kombination af samtale, kinesiologiske principper og akupressur. Karakteristisk for terapien er en let fingerbanken på kroppens energibaner. Det er de samme energibaner, som vi kender fra akupunktur, men i stedet for at sætte nåle i, bruger Tankefelt Terapien en form for akupressur – en let fingerbanken med to fingerspidser på energibanernes punkter.

I TFT mener vi at årsagen til alle negative følelser, er en ubalance, en forstyrrelse i kroppens energisystem. I terapien finder vi frem til, hvordan du reagerer og hvorfor, når du føler ubehag. Tankefelt Terapi forudsætter derfor, at du kan genkalde dig de tanker og følelser, du oplever, når du er i de situationer, der hæmmer dig. Disse uhensigtsmæssige følelser er lagret i et energifelt i kroppen, et tankefelt, og gennem terapien frigøres de negative energier.

Med Tankefelt Terapi kan du blive af med frygten uden at måtte udsætte dig for den. Det er nok, at du tænker på det du frygter. Frygten bliver nemlig først og fremmest udløst i tankene.

Hvis du er flov, fordi du synes at fobien er meget speciel eller unormal, behøver du ikke engang at fortælle, hvad det er, det er nok at tænke på det. Mens du gør det, stimulerer jeg med let fingerbankning, på nogle punkter på dit energisystem, og efter kort tid, vil du sandsynligvis opleve, at intensiteten af frygten er formindsket, selv om du fortsat tænker på det samme.

Effekt
Gode resultater med angst, traumer, alle slags fobier, stress, negative følelser og lavt selvværd.

Vil du vide mere, så kontakt mig på 20 70 11 85.

*Behandlingen kan variere fra person til person.

EFT er en videreudvikling af TFT

Emotionel Friheds Teknik  – EFT – er videreudviklet af Gary Graig som har været elev af Roger Callahan.

Forskellen ligger i, at ved TFT er der forskellige bankesekvenser afhængig af det enkelte problem.

I EFT bankes der på alle punkterne i én sekvens, samtidig med at der bruges bekræftelser.

Det gør det meget lettere at behandle sig selv derhjemme, og derfor er det også altid den metode jeg anvender til hjemmearbejde.

Se evt en video om EFT her.

 

Breathwork – Åndedrætsterapi.

Tænk lige over det.
Åndedrag – indånding – vi drager ånden ind og på udåndingen renser vi vores krop for negative tanker og tung energi.

Mange har aldrig oplevet hvordan det føles at være i kontakt med den guddommelige energi – den som altid er der – og den som bare venter på at vi skal tage kontakt.

Vi der har oplevet det, vi vil bare have mere og mere.

Det forstår du når du har prøvet det.

Du kommer HELT ned i tempo og HELT op i energi.
Og du vil være omgivet af kærlighed og tryghed fra start til slut.

Vil du opleve hvordan det er at forbinde dig til det højeste, dybeste, mest kærlige sted inde i dig, så du kan føle at du er i live og endelig er landet i din krop, her på jorden, så skynd dig at ringe.

Åndedraget er broen mellem krop og ånd.
Er det vidunderligt at gå over den bro?
O´yes.

Breathwork-teknikken er til dig der ønsker at ”vende hjem” og være i vedvarende kontakt med din sjæl og din iboende kærlige og guddommelige natur.
Det er en spirituel praksis, der støtter dig i at leve et mere sjæle-centreret liv her på jorden.
Derfor er det ikke noget du kun gør én gang, men noget du kommer til at ønske at integrere i din hverdag.

Via åndedrættet bliver du forbundet med dine følelser, dine spirituelle evner og din livsenergi.
Baseret på en helt enkel åndedrætsteknik og brugen af gentagne positive bekræftelser, får du ganske enkelt åbnet op for din spiritualitet og installeret nye livsbekræftende tanker og der er ikke to sessioner der er ens.

Resultatet er en oplevelse af at være 100% tilstede i din krop og en grundlæggende følelse af forbundethed og tryghed.

*Behandlingen kan variere fra person til person.

 

 

 

Tilgiv dig Fri

Har du nogensinde tænkt over hvad der er skyld i al den smerte og uro der er i verden?
Ja du vil måske sige magt- eller pengebegær, og det er også en stor del af det, men efter min dybeste overbevisning er den aller-aller-vigtigste årsag:

Manglende Tilgivelse.

Manglende tilgivelse gør os indelukkede, bitre, hævngerrige, skyldige, egoistiske, nedladende, ensomme, fordømmende og – værst af alt – fratager os vores evne til at elske og lukke kærligheden ind.

Hver gang der er noget der ikke virker i dit liv, så er der noget der skal tilgives.

Den gode nyhed er at, alle kan lære det!
Få fortiden til at slippe sit tag i dig!
Drop de byrder som du har slæbt rundt på!
Slip ud at dit følelsesmæssige og mentale fangenskab!
Træd ud af offerrollen!
Du kan også lære at holde op med at slå dig selv oveni hovedet og begynde at tilgive dig selv og blive glad for den du er!

Tilgivelse er noget du gør for dig selv.
Uanset om du har meget eller lidt der skal tilgives – hvis det plager dig og styrer dit liv, så har du sat dig selv i et følelsesmæssigt fængsel, men heldigvis har du også selv nøglen.
Der er nemlig ingen mennesker på denne jord der har magt til at holde dig fast i dit følelsesmæssige – og mentale fængsel og ingen andre end dig kan sætte dig fri.

Tilgivelse er den eneste nøgle der kan åbne døren til et liv fri af følelsesmæssig og mental smerte.

Når du tilgiver så får du:
Mere personlig power.
Sundere forhold.
Bedre psykisk velvære.
Lavere blodtryk.
Højere selvværd
Dybere kontakt til din spiritualitet.
Mindre stress og fjendtlighed.
Færre symptomer på depression.
Mindre kroniske smerter.
Mindre risiko for afhængighed.
Lettere ved at tiltrække det du ønsker.
Mere kreativitet.
Færre negative tanker.
Større tillid.
Mindre fordømmelse.
Mere livsglæde.

Heldigvis er der flere og flere mennesker der er ved at vågne op og indse hvor fantastisk, powerfuldt og vigtigt det er at tilgive, hvis vi vil have fred i os selv, og fred i verden.

Hæv dig til næste niveau af din personlige-  og spirituelle udvikling og book et tilgivelsesforløb på 5 gange. For din egen skyld og for verdens skyld.

P.S. Ja, tilgivelse kan rent faktisk gøre dig mere kvik og bedre til at finde løsninger.

P.P.S. Nej, tilgivelse er ikke det samme som at sige at det var i orden, det der skete.

Regine Bidstrup
Kærgårdsvej 23
2650 Hvidovre
tlf: 2070 1185

*Behandlingen kan variere fra person til person.

 

 

Terapi og Behandling

Matrix Re-imprinting

Matrix er et andet navn for det som kvantefysikken kalder ”The Quantum Field”, som andre har kaldt Nettet, Guds sind, Naturens sind, Den guddommelige Matrix osv.

Jeg kalder det selv ”Det guddommelige fotoalbum”, fordi det er der hvor alle vores billeder ligger.

Imprinting refererer til det system som gør at vi mennesker påtager os vores forældres mønstre, handlemåder og karaktertræk, ved at observere og efterligne dem.

Mange af disse negative programmer, er programmeret ind i os i de første 6 år af vores liv, baseret på traumer, observationer og misopfattelser og disse bliver til vores underbevidsthed.

Vores underbevidste programmer styrer vores daglige aktiviteter, vaner og den måde vi opfatter verden på, i 95-98 % af tiden.

Det vi gør med denne teknik er at omprogrammere disse mønstre og billeder.

Når vi bruger traditionel EFT/TFT så fjerner vi ubehaget ved billedet.

Med Matrix Re-imprinting ændrer vi billedet.

Vidste du at:

Vi alle er lavet af energi som vibrerer så hurtigt, så det ser ud som om vi er en solid masse.

Vores celler har ikke bevidsthed til at holde fast i et minde, men cellevæggen har antenner, som energetisk forbinder os til vores Selv i Nettet (Matrix) Dvs at vi er styret af de billeder der ligger i Matrix.

Vi sender vores tanker og billeder ind i ”The Matrix” og disse tanker bliver tiltrukket tilbage til os som livsoplevelser.

Vi kan ændre hvordan vi oplever livet, ved at ændre billederne i “The Matrix”.

Vil du vide mere, så kontakt mig på tlf.: 20 70 11 85

*Behandlingen kan variere fra person til person.

 

Priser, garanti og fortrolighed

Det mest almindelige er ca. 5 behandlinger af hver ca. 1 times varighed for at klare dit problem.

Første behandling varer 1 til 1½ time. Herudover får du et minikursus i hvordan du i fremtiden kan hjælpe dig selv.
Du kan også få hjælp over telefonen i akutte tilfælde.

1 session: kr. 1.500,-

3 sessioner: kr. 4.000,-

5 sessioner: kr. 6.500,-

Sessioner via Skype:

1 session: kr. 1.200,-

3 sessioner: kr. 3.300,-

5 sessioner: kr. 5.000,-

Nogle behandlingsforløb kan strække sig over længere tid, og derfor fører jeg en slags logbog over alle behandlingsforløb. Denne logbog er naturligvis fortrolig og det er kun mig, der har adgang til den.

Seks måneder efter din behandling er afsluttet, bliver din logbog slettet.

Ring og hør om jeg kan hjælpe dig.

Regine Bidstrup
Kærgårdsvej 23
2650 Hvidovre
tlf: 20701185

 

Hjælp til selvhjælp

Både undervejs i behandlingsforløbet og efterfølgende, kan du gøre meget selv for at fortsætte og vedligeholde behandlingen.
Jeg lærer dig, hvordan du kan behandle dig selv, hvis der kommer nye ting frem og dine hæmninger eller angstsymptomer derfor presser sig på igen.

Under og efter behandlingsforløbet er du altid velkommen til at ringe til mig for at få hjælp, som regel kan vi klare det over telefonen.

Regine Bidstrup
Kærgårdsvej 23
2650 Hvidovre
tlf: 20701185